Mood er en enkel og stilren magnet- og skrivetavle i glas, der kan leveres i 24 forskellige farver. Det lette og svævende udtryk er opnået ved hjælp af skjulte beslag og fraværet af en ramme.
Tavlen fungerer både alene og kombineret med andre størrelser og farver og tilfører udover selve funktionen også en visuel oplevelse til rummet. Mood leveres i 7 forskellige kvadratiske og rektangulære mål. Det er muligt at montere tavlerne helt tæt eller med afstand alt efter det ønskede udtryk.
Mood fås i en farvepalette, der kan kombineres og sættes sammen i et utal af variationer. Derudover kan tavlen produceres i farver helt efter eget ønske, så der kan skabes optimal sammenhæng i rummet og med jeres visuelle identitet.